Teambuilding

Generelt                Teoretisk del                 Praktiske del                  Tidsplan


Udskriv

 

 

ved

Orkesterchef Kim Bohr-Christensen - DR RadioUnderholdningsOrkestret

Korinstruktør og sanger Pia Scharling

Pianist

Lydproducer

 

Musikalsk teambuilding handler om at lade medarbejderne danne et kor og herefter indstudere og indsynge en sang på CD.

 (tilbage til toppen)

Kurset varer i alt 3 timer og starter med et foredrag af RadioUnderholdningsOrkestrets orkesterchef Kim Bohr-Christensen. Deltagerne får indsigt i psykologien bag det at arbejdet i et symfoniorkester og synge i kor.

De får noget at vide om instrumenterne, opbygningen, dirigenten og ledelsesprincipperne i denne meget specielle og fascinerende verden.

Kim Bohr-Christensen, mangeårig chef for DR RadioUnderholdningsOrkestret, fortæller om den fantastiske verden der udspiller sig inde i og omkring det klassiske symfoniorkester.

Hvorledes denne 350 år gamle institution, der har eksisteret siden Haydn skabte sin første symfoni, har overlevet utallige forandringer i musiklitteraturen.

Hvorledes man takler situationen når en institution med feudal opbygning skal eksistere og overleve i et moderne samfund.

Arbejdet i et symfoniorkester er et klart defineret diktatur og hvor der paradoksal nok frembringes er noget af det mest ultimative og vidunderlige kunst verden kender til.

Levende musik, udført af levende mennesker og skrevet af nogle af de største mestre i verdenshistorien.

Det er en verden hvor reglerne er enkle men til gengæld skæbnesvangre hvis de brydes.

Et andet aspekt i denne del af kurset er hvorledes det er lykkedes for RUO at kombinere et unikt sponsorsamarbejde med bla. Post Danmark og det at drive en kunstnerisk virksomhed.

 

Den teoretiske del af teambuildingen varer ca. 30 minutter. (tilbage til toppen)

 

Herefter danner deltagerne et kor og får præsenteret den sang der skal indstuderes. Melodien er kendt men teksten er nyskrevet og bygger på oplysninger og hændelser hentet fra deltagernes dagligdag.

Efter ca. 20 minutters stemme- og åndedrætstræning begynder selve indstuderingen af sangen,

denne del varer ca. 1 time.

Korinstruktøen Pia Scharling tager udgangspunkt i at alle kan deltager, sangstemme eller ej, instruktørens startreplik er: "Alle kan synge".

 

Med enkle åndedrætsøvelser og opvarmning af stemmen skabes der hurtigt et fællesskab om den konkrete opgave, at indspille en given sang indenfor et aftalt tidsrum.

 

Efter en kort pause begynder det egentlige studiearbejde i et mobilt pladestudie hvor deltagerne arbejder sammen med en professionel producer der optager sangen på CD.

Når sangen er indsunget er kurset slut.

 

Den praktiske del af teambuildingen varer ca. 2:30 minutter. (tilbage til toppen)

 

 

Produceren tager materialet med sig hjem og har færdigmixet materialet i løbet af ca. 3 dage.

2-3 dage efter kurset modtager kursusdeltagerne det færdige resultat og kursusdeltagerne har indspillet deres første "hitsingle".

 

Kurset er en unik mulighed for at kombinere et teoretisk og praktisk musisk oplevelse for kursets deltagere. Kurset er ligeledes en fremragende måde at lave en break i et seminar, hvor deltagerne trænger til en pause eller et frisk pust med et anderledes indhold.

 

Til kurset kan der tilknyttes et senere besøg ved en af RadioUnderholdningsOrkestrets koncerter og en tur bag scenen og møde med musikerne, solister og folkene bag orkestret.

 

RadioUnderholdningsOrkestret kan også levere musikalsk underholdning med diverse solister i forbindelse med kurset.

 

 

 

Musikalsk Teambuilding har følgende tidsplan: (tilbage til toppen)

 

Samlet varighed 3 timer.

 

30 min

Foredrag ved Kim Bohr-Christensen

 

10 min           Pause

 

1 time            Pia Scharling indstuderer sangen med gruppen

 

15 min           Pause

 

45 min           Gruppen indspiller sangen på CD